Vores møde indledtes med besøg af to kvinder med stærk faglig erfaring som socialerådgivere, men samtidig med en masse øvrig erfaring fra andre facetter af livet.

De nævnte i deres pitch, at i alt ca. 3.000 – 3.500 kvinder og børn i Danmark opsøger et krisecenter om året.

I øjeblikket arbejder de målrettet på at etablere et krisecenter for kvinder og børn i Syddjurs Kommune om muligt i Ebeltoft eller nærhed, idet de betoner roen som første aktiv ved beliggenhed vores område. Man vil samtidig gerne have miniskole på stedet, så børn kan undervises.

Initiativtagerne skal have møde med Syddjurs Kommune i løbet af den kommende tid men var lidt tvivlende over, hvorledes området er organiseret i Syddjurs Kommune.

Man har fondsansøgning om større beløb på bedding, selvom man endnu ikke fundet et egnet sted. Drømmestedet kunne være et nuværende hotel eller feriecenter.

Vi havde lejlighed til at stille spørgsmål og relevante tilbyde deres ekspertise, hvilket blev særdeles vel modtaget. Vi ønsker held og lykke med projektet og vil følge den videre udvikling med interesse.

———————

Dagens tema var: Electen har ordet.

Pernille Kvist overtager taktstokken i næste Rotary-år, og Pernille har sat sit dreamteam, hvor det vigtigste at notere er, at Søren Rübner bliver kommende president elect.

Pernille havde forberedt sig til fingerspidserne med en stram og præcis ppt-præsentation. Pernilles temaer er: Sammenhold, Fællesskab og“Orden i penalhuset”.

Vi glæder os!

Medlems optagelse:

2 nye medlemmer blev optaget i klubben.

Welkommen til Martin Skiffard og Morten Storm Pedersen

 

Søren Holmriis præsenterede næste møde påvegne af businessudvalgets Tommy. Vi skal til Fremtidsparken ude ved Gartnergården og McDonalds og have en indføring i de spændende initiativer, som foregår ved dette knudepunkt – Mødets forplejning vil være Mcdonalds morgenbrunch.

Mik spurgte på vegne af Julebyudvalget til ekstra hænder, altså medlemmer til udvalget til glæde og gavn for udvalgets virke.

Man præsenterede også erfaringer fra nyligt fællesmøde med handelsstandsforeningen, hvor man fik god drøftelse og mange interessante input til julebyprojektet.

Søren Holmriis gav også lige en kort status fra Brobygningsudvalget. Udvalget er nu nået et stadie, hvor der er “proof of content”.

Endelig promoverede han Camp Djurs arrangementet i august 2026. Vi skal muligvis have et par overnatningsfamilier i baghånden, hvis nødvendigt. Ellers går vores opgave som klub ud på at have aktivitet i den ene weekend af campen.

Søren Rübner fremlagde, at Pleasureudvalget har udvalgsmøde den 18/3-26 kl 19 hos Søren. Han nævnte også at Peter Bisgaard er formand for udvalget frem til sommer, ligesom årets sommerfest med ledsager afholdes den 29. maj 2026. HUSK at sætte kryds i jeres kalender og prioriter arrangementet, som hver gang bliver rost til skyerne af deltagerne.

Mødet afvikledes i en dejlig atmosfære med masser af engagement, alvor, humør og hygge. Om alt går som planlagt vil det også være sidste gang for nærværende, at vi holder vore ”hjemmemøder” på Toppen af Ebeltoft.

Nærmere om dette i næste nyhedsbrev.