I onsdags afholdt vi møde på Ebeltoft Skole, hvor Medlemsudvalget var vært.
Lene havde allieret sig med skolen køkkenchef, så vi blev forkælet med den lækreste morgenbuffet, hvori indgik såvel hjemmebagte morgenboller og varme snegle. Vi blev præstenteret for skolens medvirken i forsøget med den nationale madordning, som virkelig er blevet givet stor opmærksomhed på skolen med særlige tiltag til at gøre køkkenfaciliteter og kantineområdet velegnede til at gøre forsøget til en succes.
Derefter fik vi en opdatering på brobygningsudvalgets AI søgefunktion til "Hvad sker i byen". Søren præsenterer i foreningsforum på Campus Bøgehøj i anden halvdel af april måned. Det bliver interessant at høre hvordan foreningslivet modtager ideen.
Endelig havde Maria medtaget en status på hvordan vi fordeler os i de forskellige stående, såvel som mere projektorienterede udvalg i klubben.
| Udvalgsnavn | Antal medlemmer |
Medlemsudvalg | 7 |
Business & Kulturudvalg | 14 |
Pleasureudvalg | 9 |
Brobygningsudvalg | 9 |
Juleby Banko | 12 |
Ebeltoft Juleby | 8 |
Vi samler op på udvalgenes sammensætning på møde i maj måned. Benyt tiden inden til at overveje, om du vil skifte til et andet udvalg eller har kræfter til at indgå i endnu et. Vi låser fordelingen inden vi går på sommerferie.
Du kan se Excel-ark med detaljerne i nyhedsmailen i din e-mail indbakke.
Morgenen afsluttedes med et kort besøg i skolens køkken og kantine.







