Vi havde i dag fornøjelsen af at møde Højskoleforstander og Skoleleder Anders Munthe, der var mødt tidligt ind i det skønne forårsvejr. Anders havde sørget for morgenmad og kaffe, lune boller som skolen i øvrigt selv bager 500 stk. af om dagen.
Anders tog os en tur gennem historien, helt tilbage fra 1894 til i dag, og institutionen har i den grad har oplevet en stor udvikling, både i størrelse og fundament.  I alt har skolen mere end 60 ansatte.
Bygningerne rummer både Rønde Efterskole og Rønde Højskole, og højskolen er i gang med hold nummer 232 siden starten. I Danmark er der kun syv kombiskoler, men Rønde var i 1936 den første.
Bygningerne er en aktiv del af kulturlivet i Rønde og har 2.500 – 3.000 gæster om året.
Efterskoledelen har 180 elever, og prisen for et år i 9 eller 10 klasse på Rønde Efterskole er ca. kr. 110.000,- hvilket er i den lave ende af sammenlignelige efterskoler.    
Højskoledelen har 300 kursister, og tilbyder med 12 – 13 lærere 6 studieforberedende linjer:
  • Medicin & Sygepleje (Inkl. Idræt)
  • Psykologi & Pædagogik
  • Journalistik, Medier og Kommunikation
  • Science & Technology
  • Business & Economics
  • International linje – med undervisning i dansk kultur
Et højskoleophold benyttes i dag typisk af unge i med gns. alder 21-22 år. Opholdet med kost og logi koster kr. 1.950,- pr. uge, hvilket dækker ca. 1/3 del af betalingen. Højskolen modtager herudover ca. 2/3 i tilskud fra det offentlige. Højskolen har 10-15 pct internationale studerende.
Højskole er jo ikke kompetencegivende, men man oplever en ekstrem frisætning af god energi, når frigørelsen fra at skulle måles og have karakterer bliver forklaret ved kursusstart.
På højskolen har man kraftig vækst på de korte uge-kurser til alders-segmentet 65+. Derimod er søgningen til de lange ungdomskurser mere afdæmpet.   
Rekruttering foregår på alle kanaler, og i dag også AI optimering så man også der får stærk opmærksomhed.
Anders nævnte bl.a at de har to problemstillinger:
  • 53% af unge har intet eller helt minimalt kendskab til højskolerne
  • Fordør/bagdør - det eleverne vælger skoler på (både efterskole og højskole) er ikke det samme som de siger var det bedste/vigtigste når opholdet slutter 
Hvis I har input til ovenstående, kan I skrive til Anders på: Am@rhe.dk eller til mig på jask@djurslandsbank.dk, så samler jeg sammen og sender det til Anders om et par uger.  
Efter præsentation og god dialog med spørgsmål, var vi rundt på skolens område, hvor vi fik set elefanten og se de mange faciliteter som både Højskole og Efterskole deler med hinanden.
En spændende morgen hvor vi fik et godt indblik i, hvad de dejlige bygninger og personale kan tilbyde de mange elever hen over året.